Underpunkter

Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende hjernesygdom som rammer ca. 1 ud af 1000 mennesker. I Danmark findes ca. 5000-6000 patienter med Parkinsons sygdom.
Sygdommen karakteriseres ved langsomme, stive og måske rystende bevægelser samt balance- og gangforstyrrelser. 

Årsag, lokale forandringer i hjernen

Sygdommen kan starte med en depression efterfulgt af oftest halvsidige dvs. enten højresidige eller venstresidige symptomer fra arm og/eller ben, senere udvikles sygdommen også i den modsatte side.
Typiske symptomer er håndrysten, stive og langsomme bevægelser og problemer med finmotorikken. Fx. problemer med skjorteknapper, tandbørstning, håndtering af værktøj, skruetrækker etc. og håndtering af køkkenredskaber fx. når der skal røres i en gryde. Håndskriften bliver ofte mindre og besværliggjort. Senere kan udvikles en ludende kropsholdning, langsom og slæbende gang med nedsat medsving af armene og balanceproblemer.Symptomer fra det autonome nervesystem er almindelige i form af forstoppelse, vandladningsproblemer og hos nogle potensproblemer samt tendens til blodtryksfald i stående stilling. Stemmen kan blive monoton og klangløs og der kan opstå synkeproblemer. Søvnforstyrrelser er almindelige og depression forekommer også senere i sygdommen.Langtfra alle, men nogle udvikler hukommelsesproblemer, rum-retningsforstyrrelser, nedsat opmærksomhed, nedsat initiativ og nedsat evne til at planlægge. Ca. 20% udvikler en langsomt fremadskridende demens.

Forekomst og hyppighed

Parkinsons sygdom forekommer over hele verden og rammer alle etniske grupper. Sygdommen er lige hyppig hos de to køn eller med en mindre overvægt af mænd.Sygdommen debuterer i 65-års alderen, dog rammes ca. 5-10% før 40 års alderen. Sygdomsforekomsten er i øvrigt stiger med stigende alder (fra ca. ½-1% blandt 65-75 årige stigende til mere end 3% blandt 85 årige og ældre).Der bliver ikke flere med Parkinsons sygdom indenfor den enkelte aldersgruppe. Årsagen til at vi ser flere patienter med sygdommen er at der bliver flere ældre.

Arvegang

På grundlag af tidligere tvillingeundersøgelser er arvelige faktorer hidtil blevet afvist. Men et stigende antal videnskabelige rapporter stiller nu spørgsmålstegn herved. Måske er sygdommen forårsaget af en kombination af arvelige og miljømæssige forhold.Der findes enkelte italienske og græske familier hvor et defekt arveanlag på kromosom nr. 4 (en mutation i a-synuclein genet) viderføres til næste generation således at 50% af børnene får Parkinsons sygdom.Man har ikke påvist tilsvarende defekte arveanlæg hos parkinsonpatienter iøvrigt.Hos nogle parkinsonpatienter med tidlig debut af Parkinsons sygdom dvs. før 40-års alderen er også påvist et defekt arveanlæg, i dette tilfælde på kromosom nr. 6 (mutation i parkin genet), hvor udbredt denne defekt er ved vi ikke, men en undersøgelse desangående er undervejs i Danmark . I disse tilfælde er risikoen for at nedarve sygdommen meget mindre, idet dette kræver et defekt arveanlæg fra både moderen og faderen.  Se også "Parkinson-projektet".

Behandling

Behandling af Parkinson’s sygdom skal altid tilpasses den enkelte patient, idet symptomerne og andre lidelser kan variere meget fra patient til patient.For beskrivelse af de enkelte præparater til behandling af Parkinsons sygdom, se Medicin.

Svingninger i tilstanden, (Fluktuationer)

Efter behandling med levodopa i en årrække kan der opstå svingninger i tilstanden, som er relateret både til sygdomsudviklingen og til levodopabehandlingen. Virkningsvarigheden af levodopa afkortes dvs. patienten får symptomer før indtagelse af næste dosis. Dette problem løses ved at give hyppigere doseringer. Senere kan udvikles såkaldte on-off fænomener med tilfredsstillende virkning af medicinen (on-perioder) vekslende med ikke-tilfredsstillende virkning (off-perioder). Der kan også optræde bivirkninger i form af ufrivillige bevægelser/overbevægelser (hyperkinesier) og psykiske symptomer, især synshallucinationer.Det er især yngre parkinsonpatienter, som får ovennævnte svingninger (fluktuationer) i den motoriske tilstand. Ældre parkinsonpatienter kan derimod have problemer med at tåle behandling med såkaldte dopamin agonister. Behandlingsprincipperne kan derfor være forskellig fra person til person.

Typiske behandlingstrin for en yngre Parkinsonpatient (Alder under 65-70 år)

(Trinene skal forstås således, at der normalt lægges et nyt trin til behandlingen efterhånden som behov herfor opstår.)

  1. Selegelin
  2. Dopamin agonist
  3. Levodopa, i starten ofte et depotpræparat, senere et standardpræparat
  4. Comtess eller Tasmar i kombination med levodopa (har ingen virkning uden levodopa)
  5. Amantadin

Typiske behandlingstrin for en ældre parkinsonpatient  (alder over 70 år)

  1. Levodopa depot senere standard
  2. Comtess eller tasmar

Medicinsk behandling

Dopamin-beskyttende i hjernen (MAO-B hæmning)

Eldepryl (selegelin) - Dopamin nedbrydning i hjernen hæmmes - levodopadosis virkning forstærkes
Dopamin agonister (Dopamin-receptor stimulerende)

Parlodel, Bromopar, Bromergon (Bromocriptin)
Permax (Pergolid)
Cabaser (Cabergolin)
Requip (Ropinirol)
Sifrol (Pramipexol)

Apomorfin 1% opløsning (Apomorfin)
Levodopa-tilførende: (levodopa + decarboxylasehæmmer)

Madopar - Standardmiddel og depotmiddel
Madopar Quick - Opløselig form af Madopar, som har hurtigt indsættende virkning.
Sinemet - Standardmiddel og depotmiddel
Levodopa-beskyttende (COMT-hæmning)

Tasmar - Levodpa nedbrydning i blodet bremses, mere stabil blodkoncentration, mere Levodopa ind i hjernen, forlænget virkningsvarighed af doser
Comtess - samme virkning
Dopamin-genoptagelses hæmning

BMS-204756 (NS 2214) - forsøgspræparat Virkningen af dopamin fastholdes længere
Acetylkolin-hæmning

Akineton
Cogentin
Disipal
Kemadrin
Lysantin
Norflex
Peragit Glutamin-receptor hæmning

Virofral - (Amantadin)
 

Senere i behandlingen

Parkinsonpatienter bliver med tiden, p.g.a. et fortløbende tab af dopaminproducerende nerveceller, mere følsomme for udvikling af medicinbivirkninger. Hvis der opstår ufrivillige bevægelser og/eller synshallucinationer er der tale om relativ overdosering og levodopa dosis og/eller anden parkinsonmedicin må reduceres. Men dette kan resultere i tiltagende parkinsonsymptomer, dvs. den margen hvor patienten er velbehandlet indesnævres efterhånden. Stigning i parkinsonmedicin fører til overbevægelser og/eller psykiske symptomer, reduktion af parkinsonmedicin fører til tiltagende parkinsonsymptomer.På dette tidspunkt kan kirurgisk behandling i form af STN stimulation eller medicinsk behandling med duodopa eller apomorfin pumpe komme på tale.

Yderligere information kan findes i den neurologiske nationale behandlingsvejledning:

http://neuro.dk/wordpress/nnbv/diagnostik-af-parkinsonisme/

http://neuro.dk/wordpress/nnbv/pd-tidlig-behandling-af-motoriske-symptomer/

http://neuro.dk/wordpress/nnbv/pd-sen-behandling-af-motoriske-symptomer/

http://neuro.dk/wordpress/nnbv/pd-behandling-af-non-motoriske-symptomer/

http://neuro.dk/wordpress/nnbv/opfolgning-af-parkinsonpatienten/

Se desuden vedhæftede retningslinier for avanceret behandling fra Scanmodis.